Det sidste nye
Den 16. december i år blev der i folketinget vedtaget en lov om ændring i udlændingeloven og integrationsloven der betyder at uledsagede børn og unge kan sendes tilbage til lande hvor der er oprettet modtage- og omsorgcentre. I første omgang vil Danmark sammen med Norge oprette et center i Afghanistans hovedstad Kabul.
Der indføres desuden en regel om at opholdstilladelser til mindreårige fremover er midlertidige, så de kan sendes hjem, når de fylder 18 år.
Vi kan forestille os hvilken utryghed og frustrationer det må afstedkomme på Centre for uledsagede unge.
Set i et udviklingsperspektiv giver det pædagogerne en ny stor udfordring, da de nu skal forberede de unge på, at de skal kunne klare sig, når eller hvis de bliver sendt tilbage til det land, de er flygtet fra. Samtidig skal pædagogerne motivere de unge til at lære dansk og hjælpe dem med at blive inkluderet i det danske samfund, fordi de hvis de er heldige måske alligevel for opholdstilladelse af humanitære grunde.
søndag den 19. december 2010
MUNDTLIG FREMLÆGGELSE
Jeg har tilføjet noget på Ingas forslag til den mundtlige fremlæggelse... Hvorfor teksten pludselig er blevet sort, har jeg ikke nogen forklaring på... Jeg har prøvet at ændre det, men hvis jeg gør det i redigeringen, kan vi jo ikke læse teksten dér hvis den er hvid?...
foreslag til mundtlig fremstilling 1. del
Forslag til mundtlig fremstilling 1. del
Uledsagede børn og unge
Vi har valgt emnet: Uledsagede børn og unge.
Vores problemformulering er: Hvordan kan pædagoger arbejde med uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med henblik på inkludering i fællesskabet?
Forforståelse: vi startede opgaven med at vi hver især skrev vores forforståelse af uledsagede børn og unge. Vi havde alle en formodning om at det var flest drenge og unge mænd der kom hertil og at de kom enten sendt af deres forældre, eller på eget initiativ, fordi de var forældreløse. Vi havde hver især et billede af nogle stakkels traumatiserede unge, der havde brug for hjælp af psykologer for, at bearbejde de oplevelser, de havde været udsatte for og at et redskab kunne være udarbejdelse af deres livshistorie. Vi var enige om at pædagogernes store udfordring var at hjælpe disse unge med at blive inkluderet i fællesskabet. Med fællesskabet mener vi både det sociale fællesskab på bostedet, i skolen og det danske samfund i det hele taget.
Teoretiske vinkler: Vi har valgt, at se på uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med livshistorie og socialisering som teoretiske vinkler, fordi livshistorie kan være en måde, at bearbejde fortiden på og socialisering fordi: det enkelte individ påvirkes ved social omgang med andre.
Identitet: At forstå det enkelte menneske og sig selv, som et individ med sin helt egen identitet, kan være svært, idet man kan have forskellige identiteter og den er foranderlig. Poul Brejnrod beskriver identitet således: ”Identiteten skabes gennem identifikation af nationalitet, politik og køn. Hvorledes ens identitet udvikler sig vil være påvirket af hvem man identificerer sig med, og efter hvilken kulturel og social sammenhæng man er i”. Vi finder vores identitet gennem meningsfulde handlinger, som fortæller noget om os selv. Vi påvirkes som mennesker i mødet med andre, og andre har hermed indflydelse på den enkeltes selvforståelse.
Begrebet livshistorie formulerer Marianne Horsdal således: ”Fortællinger om et liv, der er levet, med reproduktion af forløbet, som søger at give mening refleksivt ved at udvælge og placere begivenheder i en rækkefølge” livshistorier kan opleves værdifulde og berigende. Det er en måde at få indblik i et andet menneskes liv, samt at skabe forståelse og respekt for et andet menneske. Livshistorie fortælles på en måde som personen oplever der er rigtig, vigtig og relevant i det øjeblik den fortælles.
Samtidig har vi kastet et teoretisk blik på inklusion og sprog med den forforståelse at kommunikation med omverdenen letter inklusionen i det fællesskab man deltager i hvad enten det er en skoleklasse, et bofællesskab, en klub eller hele det danske samfund.
Inklusion er en vedvarende proces der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterende læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Bendt Madsens korte definition er at: inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion”.
Sprog: Flygtningebørns modersmål er et vigtigt fundament til, at lære et andet nyt sprog. Omverdensforståelse og begrebsdannelse er knyttet til det første sprog, en slags ”knager” ny viden kan hænges på. Hvis modersmålet hos de uledsagede børn er sparsomt eller ringe f.eks. pga. dialekt eller forældres manglende kundskaber, bliver det svært at lære dansk. Bente og Lena Sidenius siger om sproget: ”At børn ikke kan udvikle sprog alene gennem målrettet træning, men derimod får et større sproglig udbytte af at deltage i meningsfulde aktiviteter sammen med andre børn og voksne i en tryg atmosfære”, hvilket belyser vigtigheden i en pædagogisk tilgang, der betragter den sproglige udvikling, som en integreret del af hele barnets/den unges udvikling i fællesskab med andre, frem for en isoleret færdighed.
Undersøgelse: Til indsamling af empiri har vi besøgt Center for Unge i Viborg, som er en privat institution med flere års erfaring i støtte til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Institutionens målgruppe er uledsagede unge mellem 16 og 25 år.
Desværre var der ikke mulighed for at lave et feltarbejde på stedet, men vi fik et interview med en pædagog og to af de unge.
For at få forskellige perspektiver på, havde vi lavet spørgsmål ud fra politisk, økonomisk, historisk og kulturel kontekst.
Derefter fik vi en rundvisning på centret, der består af tre huse hvor der bor 3 – 5 unge i hver samt et fælleshus, hvor der er værksted, storskærm, billard og mulighed for at holde fester, fællesspisning mm.. Vi lagde her mærke til artefakterne i husene. Ved første øjekast lignede husene ganske almindelige danske hjem, vi blev da også modtaget med smørrebrød og kaffe og i stuen stod der et juletræ. Mehran, pædagogen på stedet, fortalte at de fejrer fælles jul på dansk manér. De fejrer ikke Ramadan, men er der nogle af de unge som holder den, står de ikke i vejen for det. De spiser heller ikke svinekød til deres fællesspisning to gange om ugen, men de unge kan selv lave, nøjagtig den mad de ønsker resten af ugen. Muhammed der kommer fra Afghanistan bød os indenfor i hans værelse, her var der persiske tæpper på gulvet og vandpibe i vindueskarmen, men væggene var fyldt med billeder af fodboldidoler. Han fortalte os at han var troende muslim og at det var vigtig for ham at holde fast i sin religion. Samtidig gjorde han det klart at det også var vigtigt for ham at lære dansk på sprogskolen, lære en masse om det danske samfund og deltage i forskellige fællesskaber, f.eks. gik han både til fodbold og fitness, og havde en del danske venner. Muhammed drømte om at blive sygeplejeske, selv om han godt vidste det ville blive svært, da han kun har gået i Koranskole og derfor ikke har lært matematik. Den anden unge mand, fra Nepal, vi talte med sagde; " I Danmark kan man tillade sig at drømme... Det kunne jeg ikke før, der handlede det om at overleve". Det berørte os meget, for vi har altid set det som en selvfølgelighed, at have drømme og målsætninger. Også han var meget fast besluttet på at lære dansk og yde noget til det danske samfund, som han følte havde taget godt imod ham. Men han syntes det var svært at få danske venner, måske fordi han var næsten blind på højre øje og derfor ikke kunne deltage i sportsaktiviteter?
Pædagogen Mehran fortalte at de har socialrådgiver og specielt en psykolog ansat på stedet, til at tage sig af de unges tramatiserede oplevelser, men de uledsagede unge ønsker ikke, at tale med psykologen.
De uledsagede unge udtrykker klart, at de ønsker, at lægge fortiden bag sig og starte på et nyt liv i Danmark. De ønsker, at lære det danske sprog, vores kultur, normer og værdier. Selvom de unge på centret, som gav interview, er traumatiserede, virker de meget afklaret med deres situation og samtidig meget målrettet og fokuseret på deres fremtid. De udviser en drivkraft og viljestyrke, som er bemærkelsesværdig. Livshistorier bliver i denne kontekst svær at tage hul på, men måske den unge senere i livet får et behov for at se tilbage på sin fortid.
Den pædagogiske indsats bør, for de uledsagede unge være, at skabe de rette betingelser for sociale samspil, samt tilbyde fælles aktiviteter og vise mulighederne for fællesskaber som er tilstede i lokalsamfundet, med det formål at de unge undgår følelsen af eksklusion af "fællesskabet".
Vi konkluderer; at pædagoger kan arbejde med uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med henblik på inkludering i fællesskabet, ved at skabe tillid, omsorg, støtte for den unge. Pædagogen skal sørge for udviklings -og læringsmiljøer hvor den enkelte uledsagede unge kan lære sig det danske sprog, idet sproget "er nøglen" til at forstå samfundets værdier og normer. Samtidig skal pædagogen bestræbe sig på at den unge oplever sig som en del af et fællesskab, det være sig et fællesskab som har den unges interesse og som han kan identificere sig med, f.eks. et fodboldhold, bostedet, nogle klassekammerater o.a.
Vores forforståelse for uledsagede børn og unge har igennem feltopgaven ændret sig. Vi ser dem ikke længere som "traumatiserede stakler". Vi oplever dem som unge viljestærke mennesker, som på trods af livets modgang kæmper for, at finde ud af hvem de er og herved opnå status i det nye samfund, som har taget vel imod dem.
Uledsagede børn og unge
Vi har valgt emnet: Uledsagede børn og unge.
Vores problemformulering er: Hvordan kan pædagoger arbejde med uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med henblik på inkludering i fællesskabet?
Forforståelse: vi startede opgaven med at vi hver især skrev vores forforståelse af uledsagede børn og unge. Vi havde alle en formodning om at det var flest drenge og unge mænd der kom hertil og at de kom enten sendt af deres forældre, eller på eget initiativ, fordi de var forældreløse. Vi havde hver især et billede af nogle stakkels traumatiserede unge, der havde brug for hjælp af psykologer for, at bearbejde de oplevelser, de havde været udsatte for og at et redskab kunne være udarbejdelse af deres livshistorie. Vi var enige om at pædagogernes store udfordring var at hjælpe disse unge med at blive inkluderet i fællesskabet. Med fællesskabet mener vi både det sociale fællesskab på bostedet, i skolen og det danske samfund i det hele taget.
Teoretiske vinkler: Vi har valgt, at se på uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med livshistorie og socialisering som teoretiske vinkler, fordi livshistorie kan være en måde, at bearbejde fortiden på og socialisering fordi: det enkelte individ påvirkes ved social omgang med andre.
Identitet: At forstå det enkelte menneske og sig selv, som et individ med sin helt egen identitet, kan være svært, idet man kan have forskellige identiteter og den er foranderlig. Poul Brejnrod beskriver identitet således: ”Identiteten skabes gennem identifikation af nationalitet, politik og køn. Hvorledes ens identitet udvikler sig vil være påvirket af hvem man identificerer sig med, og efter hvilken kulturel og social sammenhæng man er i”. Vi finder vores identitet gennem meningsfulde handlinger, som fortæller noget om os selv. Vi påvirkes som mennesker i mødet med andre, og andre har hermed indflydelse på den enkeltes selvforståelse.
Begrebet livshistorie formulerer Marianne Horsdal således: ”Fortællinger om et liv, der er levet, med reproduktion af forløbet, som søger at give mening refleksivt ved at udvælge og placere begivenheder i en rækkefølge” livshistorier kan opleves værdifulde og berigende. Det er en måde at få indblik i et andet menneskes liv, samt at skabe forståelse og respekt for et andet menneske. Livshistorie fortælles på en måde som personen oplever der er rigtig, vigtig og relevant i det øjeblik den fortælles.
Samtidig har vi kastet et teoretisk blik på inklusion og sprog med den forforståelse at kommunikation med omverdenen letter inklusionen i det fællesskab man deltager i hvad enten det er en skoleklasse, et bofællesskab, en klub eller hele det danske samfund.
Inklusion er en vedvarende proces der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterende læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Bendt Madsens korte definition er at: inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion”.
Sprog: Flygtningebørns modersmål er et vigtigt fundament til, at lære et andet nyt sprog. Omverdensforståelse og begrebsdannelse er knyttet til det første sprog, en slags ”knager” ny viden kan hænges på. Hvis modersmålet hos de uledsagede børn er sparsomt eller ringe f.eks. pga. dialekt eller forældres manglende kundskaber, bliver det svært at lære dansk. Bente og Lena Sidenius siger om sproget: ”At børn ikke kan udvikle sprog alene gennem målrettet træning, men derimod får et større sproglig udbytte af at deltage i meningsfulde aktiviteter sammen med andre børn og voksne i en tryg atmosfære”, hvilket belyser vigtigheden i en pædagogisk tilgang, der betragter den sproglige udvikling, som en integreret del af hele barnets/den unges udvikling i fællesskab med andre, frem for en isoleret færdighed.
Undersøgelse: Til indsamling af empiri har vi besøgt Center for Unge i Viborg, som er en privat institution med flere års erfaring i støtte til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Institutionens målgruppe er uledsagede unge mellem 16 og 25 år.
Desværre var der ikke mulighed for at lave et feltarbejde på stedet, men vi fik et interview med en pædagog og to af de unge.
For at få forskellige perspektiver på, havde vi lavet spørgsmål ud fra politisk, økonomisk, historisk og kulturel kontekst.
Derefter fik vi en rundvisning på centret, der består af tre huse hvor der bor 3 – 5 unge i hver samt et fælleshus, hvor der er værksted, storskærm, billard og mulighed for at holde fester, fællesspisning mm.. Vi lagde her mærke til artefakterne i husene. Ved første øjekast lignede husene ganske almindelige danske hjem, vi blev da også modtaget med smørrebrød og kaffe og i stuen stod der et juletræ. Mehran, pædagogen på stedet, fortalte at de fejrer fælles jul på dansk manér. De fejrer ikke Ramadan, men er der nogle af de unge som holder den, står de ikke i vejen for det. De spiser heller ikke svinekød til deres fællesspisning to gange om ugen, men de unge kan selv lave, nøjagtig den mad de ønsker resten af ugen. Muhammed der kommer fra Afghanistan bød os indenfor i hans værelse, her var der persiske tæpper på gulvet og vandpibe i vindueskarmen, men væggene var fyldt med billeder af fodboldidoler. Han fortalte os at han var troende muslim og at det var vigtig for ham at holde fast i sin religion. Samtidig gjorde han det klart at det også var vigtigt for ham at lære dansk på sprogskolen, lære en masse om det danske samfund og deltage i forskellige fællesskaber, f.eks. gik han både til fodbold og fitness, og havde en del danske venner. Muhammed drømte om at blive sygeplejeske, selv om han godt vidste det ville blive svært, da han kun har gået i Koranskole og derfor ikke har lært matematik. Den anden unge mand, fra Nepal, vi talte med sagde; " I Danmark kan man tillade sig at drømme... Det kunne jeg ikke før, der handlede det om at overleve". Det berørte os meget, for vi har altid set det som en selvfølgelighed, at have drømme og målsætninger. Også han var meget fast besluttet på at lære dansk og yde noget til det danske samfund, som han følte havde taget godt imod ham. Men han syntes det var svært at få danske venner, måske fordi han var næsten blind på højre øje og derfor ikke kunne deltage i sportsaktiviteter?
Pædagogen Mehran fortalte at de har socialrådgiver og specielt en psykolog ansat på stedet, til at tage sig af de unges tramatiserede oplevelser, men de uledsagede unge ønsker ikke, at tale med psykologen.
De uledsagede unge udtrykker klart, at de ønsker, at lægge fortiden bag sig og starte på et nyt liv i Danmark. De ønsker, at lære det danske sprog, vores kultur, normer og værdier. Selvom de unge på centret, som gav interview, er traumatiserede, virker de meget afklaret med deres situation og samtidig meget målrettet og fokuseret på deres fremtid. De udviser en drivkraft og viljestyrke, som er bemærkelsesværdig. Livshistorier bliver i denne kontekst svær at tage hul på, men måske den unge senere i livet får et behov for at se tilbage på sin fortid.
Den pædagogiske indsats bør, for de uledsagede unge være, at skabe de rette betingelser for sociale samspil, samt tilbyde fælles aktiviteter og vise mulighederne for fællesskaber som er tilstede i lokalsamfundet, med det formål at de unge undgår følelsen af eksklusion af "fællesskabet".
Vi konkluderer; at pædagoger kan arbejde med uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med henblik på inkludering i fællesskabet, ved at skabe tillid, omsorg, støtte for den unge. Pædagogen skal sørge for udviklings -og læringsmiljøer hvor den enkelte uledsagede unge kan lære sig det danske sprog, idet sproget "er nøglen" til at forstå samfundets værdier og normer. Samtidig skal pædagogen bestræbe sig på at den unge oplever sig som en del af et fællesskab, det være sig et fællesskab som har den unges interesse og som han kan identificere sig med, f.eks. et fodboldhold, bostedet, nogle klassekammerater o.a.
Vores forforståelse for uledsagede børn og unge har igennem feltopgaven ændret sig. Vi ser dem ikke længere som "traumatiserede stakler". Vi oplever dem som unge viljestærke mennesker, som på trods af livets modgang kæmper for, at finde ud af hvem de er og herved opnå status i det nye samfund, som har taget vel imod dem.
fredag den 17. december 2010
Citater fra interviewerne med en pædagog og to unge fra Center for Unge i Viborg.
"Hvis man bor nogle andre steder, kan man ikke drømme og planlægge noget"
"Man kan ikke tænke på fremtiden, når man er asylansøger"
"Bare det at komme igang med sproget, der er nøglen, så kan du komme videre"
"Hvis man har fået opholdstilladelse, føler man sig mere tryg og har trang til at gøre noget og udvikle sig"
"Hvis man bor ulovligt i et andet land, skal man altid passe på"
"Den største forskel er at man kan drømme"
Om det danske sprog: "Vi skal lære det to gange, en gang når vi skriver og en gang når vi snakker, det er ikke det samme"
"Han fortalte mig, at han havde siddet under en lastbil altså under dækket, han havde fundet et eller andet hul der, helt fra Grækenland, han havnede i Italien i første omgang, men han er her nu"
"Hvis man bor nogle andre steder, kan man ikke drømme og planlægge noget"
"Man kan ikke tænke på fremtiden, når man er asylansøger"
"Bare det at komme igang med sproget, der er nøglen, så kan du komme videre"
"Hvis man har fået opholdstilladelse, føler man sig mere tryg og har trang til at gøre noget og udvikle sig"
"Hvis man bor ulovligt i et andet land, skal man altid passe på"
"Den største forskel er at man kan drømme"
Om det danske sprog: "Vi skal lære det to gange, en gang når vi skriver og en gang når vi snakker, det er ikke det samme"
"Han fortalte mig, at han havde siddet under en lastbil altså under dækket, han havde fundet et eller andet hul der, helt fra Grækenland, han havnede i Italien i første omgang, men han er her nu"
tirsdag den 14. december 2010
Det kulturelle perspektiv
På Center for Unge gør de meget ud af, at lære de unge om dansk kultur. De tager på ture, besøger museer og snakker i det hele taget meget om dansk kultur. Flertallet (danskerne) ser deres kultur som normal og de andres som afvigende. Nomalitetens rammer giver et afgrænset rum for for acceptabel adfærd (Brejnrod 2009). Det er fx. i orden, at man har sin religion og at man beder 3 gange om dagen, det er bare ikke i orden, at gøre det på en arbejdsplads eller midt i Legoland.
På Center for Unge gør de meget ud af, at lære de unge om dansk kultur. De tager på ture, besøger museer og snakker i det hele taget meget om dansk kultur. Flertallet (danskerne) ser deres kultur som normal og de andres som afvigende. Nomalitetens rammer giver et afgrænset rum for for acceptabel adfærd (Brejnrod 2009). Det er fx. i orden, at man har sin religion og at man beder 3 gange om dagen, det er bare ikke i orden, at gøre det på en arbejdsplads eller midt i Legoland.
Det kulturelle perspektiv
På Center for Unge gør de meget ud af, at lære de unge om dansk kultur. De tager på ture, besøger museer og snakker i det hele taget meget om dansk kultur. Flertallet (danskerne) ser deres kultur som normal og de andres som afvigende. Nomalitetens rammergiver et afgrænset rum for for acceptabel adfærd (Brejnrod 2009). Det er fx. i orden, at man har sin religion og at man beder 3 gange om dagen, det er bare ikke i orden, at gøre det på en arbejdsplads eller midt i Legoland.
På Center for Unge gør de meget ud af, at lære de unge om dansk kultur. De tager på ture, besøger museer og snakker i det hele taget meget om dansk kultur. Flertallet (danskerne) ser deres kultur som normal og de andres som afvigende. Nomalitetens rammergiver et afgrænset rum for for acceptabel adfærd (Brejnrod 2009). Det er fx. i orden, at man har sin religion og at man beder 3 gange om dagen, det er bare ikke i orden, at gøre det på en arbejdsplads eller midt i Legoland.
mandag den 13. december 2010
Litteraturliste
Brejnrod, Poul, Sociologi, 2009, Gyldendal, København.
Lauritzen, Marianne og Nørregaard, Stinne Marie (red.) Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt, 2002, Special-pædagogisk forlag, Herning.
Montgomery, Edith, Flygtningebørn, 2000, Dansk psykologisk Forlag, København Ø.
Pedersen, Carsten (red.), Inklusionens pædagogik, 2009, Hans Reitzels forlag, København.
Sørensen, Mogens, Dansk, kultur og kommunikation, 2009, Akademisk forlag, København.
Lauritzen, Marianne og Nørregaard, Stinne Marie (red.) Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt, 2002, Special-pædagogisk forlag, Herning.
Montgomery, Edith, Flygtningebørn, 2000, Dansk psykologisk Forlag, København Ø.
Pedersen, Carsten (red.), Inklusionens pædagogik, 2009, Hans Reitzels forlag, København.
Sørensen, Mogens, Dansk, kultur og kommunikation, 2009, Akademisk forlag, København.
Abonner på:
Opslag (Atom)