Jeg er blevet lidt overrasket over det store antal af uledsagede børn og unge, som kommer til Danmark. Selvom tallene ikke er helt ens i de artikler jeg har læst på Dansk røde kors' hjemmeside, er det dog i en størrelsesorden som får mig til at tænke, at der er steder i verden som bestemt ikke er godt at være.
Jeg tænker at de børn og unge som kommer til Danmark uden deres forældre eller familie, må have gået grueligt meget igennem. Måske har de oplevet krig i deres land, set deres forældre blive mishandlet eller dræbt, måske har de været på flugt og blevet borte for deres familie. Måske har forældrene valgt, at betale dyrt for, at sende deres børn til Danmark med menneskesmugler, pga. deres sikkerhed, da der i nogle lande hverves børnesoldater. Uanset hvilken årsag der ligger bag deres vej til Danmark, må de på en eller anden måde være traumatiseret.
I Danmark har vi modtagested til uledsagede børn og unge på Nordsjælland, hvorfra de bliver fordelt på forskellige opholdssteder rundt om i landet. På disse opholdssteder tror jeg der arbejdes meget med, at få de uledsagede børn og unge til, at bearbejde deres traumatiske oplevelser samt, at lære og forstå det nye lands normer, værdier og sprog. Jeg tror det er en svær pædagogisk opgave, at få de uledsagede børn og unge til, at føle sig inkluderet i det danske samfund.
Jeg synes det er interessant, at finde ud af hvordan pædagoger, på et opholdssted for uledsagede børn og unge, arbejder med deres livshistorie, og det vil jeg gerne vide noget mere om.
