torsdag den 18. november 2010

Så fik vi en aftale i hus

Så lykkedes det at få en aftale.
Tirsdag den 30. november skal vi besøge Center for unge i Viborg. En pædagog vil fortælle os om stedet og besvare spørgsmål. Bagefter er det afsat tid til 2 interview med de unge og rundvisning på stedet.
Center for unge er en privat instutition, med flere års erfaring i støtte til unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Målgruppen er unge uledsagede flygtninge mellem 16 og 25 år, der har særlig støttebehov, dog ikke voldlige/kriminelle.

Sådan gør de i nogle kommuner

Lene og jeg har forhørt os hos nogle kommuner, for at finde ud af hvor de placere uledsagede børn og unge:
Randers har ikke nogle steder, hvor der udelukkende er uledsagede børn.
Viborg har et center for unge, som vi er i kontakt med, og som vi håber på, at vi må besøge (venter på svar)
Silkeborg: uledsagede børn placeres sammen med andre anbragte på børnehjemmet Knapsminde.
Faverskov: vil ringe tilbage
Århus: Når børnene kommer fra flygtningecentrene placeres de i institutioner sammen med børn anbragt uden for hjemmet.

Efterlysning

Vi prøver fortsat at finde et Center eller andet (for uledsagede børn og unge).Der er ikke så mange i Jylland og dem der er, er meget svære at komme i kontakt med. Der er telefonsvarer eller en receptionist der tager imod navn og telefonnummer og lover at få ledere eller andre (der enten sidder i møde eller er på kursus)til at ringe tilbage, hvilket de ikke gør.
øøøøøøøøøøh lyder jeg lidt negativ???????
Hvis der er nogen der kender et opholdssted, børnehjem, flygtningecenter, bofællesskab eller andet for uledsagede børn og/eller unge så hører vi gerne fra jer.
Inga