Det jeg forstår ved Uledsagede børn og unge er, at de er under 18 år, og de er uden familie eller andre voksne personer som kan træde i forælderens sted, de kommer fra mange forskellige lande, kulturbaggrund, religion og etnicitet. Hovedparten af dem er drenge da de kan bruges i krig. De har alle hver deres grund til at flygte og de skal ansøge om asyl men er slet ikke sikkert at de får denne tilladelse og når jeg så har surfet rundt på nettet og kigget på hvor mange der kommer til Danmark syntes jeg godt nok det er mange der kommer til Danmark, men statistikken viser at tallet er faldene ja og når det så er sagt, ja så vil jeg sige at når jeg kommer til at tænker på uledsagede børn/ unge får jeg næsten helt ondt i maven, for jeg kommer til at tænke på hvad de børn og unge, har været igennem og oplevet, inden de kommer her til, de bliver nødt til at tage af sted uden sin familie, enden må de sige farvel til dem eller måske er deres familie døde, og de ved ikke om de nogensinde se deres familie igen, de må være helt ødelagt inden i og de ved ikke hvad de kommer til, så må være frygtelig for dem.
Noget jeg godt kunne tænke mig at få noget mere viden om er, at hvad pædagogerne på asylcentrene gør for at hjælpe børnene/ unge for at hjælpe dem til at komme over/videre med det som de har oplevet, hvordan de opbygger en så normal hverdag for dem som muligt, og hvor meget de gør for at hjælpe dem med at komme sammen med deres familie igen.
