ULEDSAGEDE BØRN OG UNGE: 12/06/10

Vi har snakket om, hvordan vores rapport skal udformes, herunder en beskrivelse af opbygning og indhold:

Forside

Indledning:
Hvad er den største forskel på Danmark og det land du kommer fra? Spurgte vi en ung flygtning. ”Den største forskel er, at man kan drømme” svarede han.

Hvert år kommer der et antal uledsagede børn og unge til Danmark. De kommer fra forskellige lande, nogle som spontane flygtninge, andre som kvoteflygtninge. Nogle er kommet hertil fordi de har hørt at der er en chance for at få opholdstilladelse her, andre er havnet i Danmark ved en tilfældighed. Fælles for dem er, at de er kommet hertil uden deres familie. Her skal de så, hvis de er så heldige at få opholdstilladelse, prøve at skabe sig en ny tilværelse og lærer et fremmed sprog og kultur at kende. Vi er opmærksomme på de lovgivninger, som berører de uledsagede børn og unge bl.a. FNs børnekonvention, Serviceloven kap.11 - særlig støtte - § 46, 48a og 49, samt Menneskerettighedskonventionen og Intregrationsloven. Vi har i vores opgave forsøgt at finde ud af hvordan pædagogerne arbejder med de ofte traumatiserede unges identitetsforståelse med henblik på at hjælpe dem med at blive inkluderet i fællesskabet og give dem mulighed for at drømme om en god fremtid i Danmark. Vi har i vores opgave især lagt vægt på følgende CKF er: Inklusion og eksklusion (PÆD), Menneskers levevilkår, livsformer og identitet (PÆD), Samspil mellem individ, grupper og samfund og dets betydning for opvækst og livsvilkår (IIS), Kulturbegreber som æstetiske og kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed (DKK), Sproglig udvikling (DKK), Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter (DKK).

Problemformulering: Hvordan kan pædagoger arbejde med uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med henblik på inkludering i fællesskabet?

Metode:
Vi har valgt, at se på uledsagede børn og unges identitetsforståelse med teoretiske vinkler som livshistorier og socialisering da livhistorier kan være en måde, at bearbejde fortiden på og det enkelte individ påvirkes ved social omgang med andre. Vi vil samtidig kaste et teoretisk blik på inklusion og sprog med den forforståelse, at kommunikation med omverdenen letter inklusionen i det fællesskab man deltager í, hvad enten det er en skoleklasse, et bofællesskab, en klub eller hele det danske samfund.
Vi har brugt interviews som metode, idet en feltundersøgelse ikke var mulig. Vi har besøgt Center for Unge i Viborg, som er en privat institution med flere års erfaring i støtte til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Målgruppen er unge uledsagede flygtninge mellem 16 og 25 år.
Vi havde planlagt et kvalitativt og semistruktureret interview, hvor vi hver især havde lavet nogle spørgsmål ud fra politisk, økonomisk, historisk og kulturel kontekst.
Vi havde planlagt et to timers interview med informant Mehran Zavari, som er pædagog på stedet. Mehran er selv kommet til Danmark som flygtning for mange år siden. Efterfølgende var der planlagt en times interview med henholdsvis en dreng på 16 år fra Afghanistan og en ung mand på 18 fra Nepal. Som afslutning på feltarbejdet laver vi en stand på den pædagogiske markedsdag "Verdensbilleder". Her viser vi artifakter på dansk og udenlandsk kultur, vi har opseveret i vores feldtstudie på Center for Unge, samt laver en mundtlig fremstilling.

Teori: Inklusion(PÆD), Livshistorier(PÆD/DKK), Sociologi(IIS), Sprog(DKK)
Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Bent Madsen (2009) korte definition er, at "inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion".

Livshistorie er fortællingen om et liv samt en måde at skildre et liv med opvækst, rødder, relationer og særlige oplevelser. Begrebet livshistorie formulerer Marianne Horsdal (2003) således: "Fortællinger om et liv, der er levet, en reproduktion af forløbet, som søger at give mening refleksivt ved at udvælge og placere begivenheder i en rækkefølge - ud fra en bestem udsigelsesposition, som er den kontekst, der bestemmer forløbets afgrænsning". Livshistorier kan opleves værdifulde og berigende. Det er en måde, at få indblik i et andet menneskes liv, samt at skabe forståelse og respekt for et andet menneske. Livshistorien fortælles på den måde som personen oplever der er rigtig, vigtig og relevant i det øjeblik den fortælles.

At forstå det enkelte menneske og sig selv, som et individ med sin helt egen identitet, kan være svært, idet man kan have forskellige identiteter og den er foranderlig. Identiteten skabes gennem identifikation af nationalitet, politik og køn. Hvordan ens identitet udvikler sig vil være påvirket af hvem man identificerer sig med, og efter hvilken kulturel og social sammenhæng man er i (s. 184 i Sociologi, Brejnrod, Poul 2009). Vi finder vores identitet gennem meningsfulde handlinger, som fortæller noget om os selv. Vi påvirkes som mennesker i mødet med andre, og andre har dermed indflydelse på den enkeltes selvforståelse.

Flygtningebørns modersmål er et vigtigt fundament til at lære et andet nyt sprog. Omverdensforståelse og begrebsdannelse er knyttet til det første sprog, en slags "knager" ny viden kan hænges op på, beskriver Vibeke Toft Jørgensen (2009) så sigende. Men hvis modersmålet hos de uledsagede børn og unge er sparsomt eller ringe, f.eks. pga. dialekt eller forældres manglende kundskaber, bliver det svært at lære dansk. Bente og Lena Sidenius (2001) understreger endvidere; at børn ikke kan udvikle sprog alene gennem målrettet træning, men derimod får et større sprogligt udbytte af at deltage i meningsfulde aktiviteter sammen med andre børn og voksne i en tryg atmosfære, hvilket belyser vigtigheden i en pædagogisk tilgang, der betragter den sproglige udvikling, som en integreret del af hele barnets/den unges udvikling, i fællesskab med andre, fremfor en isoleret færdighed.

Analyse: Det pædagogiske arbejde i et samfundsmæssigt perspektiv - Kulturel, politisk, historisk og økonomisk kontekst.

Det pædagogiske arbejde med uledsagede børn og unge forgår i Danmark i en kontekst, hvor dansk kultur og levevis mødes med andre kulturer og levevis. At anerkende forskelligheden, vise forståelse for og reflektere over børnenes og de unges kulturer og levevis kan i den pædagogiske praksis bidrage til social inklusion.

De uledsagede børn og unge der kommer til Danmark som flygtninge, har deres egen historie. Disse historier kan indeholde en række oplevelser af krig, vold og tab af forældre. Traumatiske oplevelser der kan få betydning for, hvordan barnet eller den unge opfatter sig selv og verden. Livshistorie kan i den pædagogiske hverdagspraksis være et redskab til, at et barn eller den unge kan se sig selv i en større livssammenhæng. Vi spurgte pædagogen på Centre for unge, om de beskæftigede sig med de unges livshistorie i det pædagogiske arbejde på instituationen. Han fortalte, at de havde en psykolog tilknyttet centret men psykologen oplevede, at de unge ikke havde lyst til at fortælle om deres fortid. Under vores interview med en afghansk dreng på (næsten) 17 år sagde, at han begyndte på sit nye liv efter han havde fået opholdstilladelse i Danmark og at han ønskede at glemme og lægge fortiden bag sig. Vi observerede flere gange under vores interview med de unge, at de greb et enkelte ord i samtalen og spontant begyndte at fortælle om forskellige episoder fra deres barndom eller oplevelser i forbindelsen med flugten. Vi må sige, på dette tidspunkt fik vi indblik i hvilke forfærdelige og grusomme ting de har set og oplevet. Her kan det være en fordel, at flygtningebørnene er anbragt i et pædagogisk miljø hvor de unge og pædagogerne i dagligdagen foretager sig forskellige aktiviteter sammen og snakker imens. En hyggestund under madlavningen kan spontant medvirke til, at den unge åbner op og dette kan måske være mere givende end planlagte behandlingstimer. De professionelles erfaringer eller de voksnes evne til nærvær, empati, tålmodighed, respekt, rummelighed og ærlighed, er de vigtigste ingredienser i det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn. (Juul, Jesper – 2002) Disse stjernestunder kan udvikle tillid og danne basis for relationer senere i livet. Edith Montgomery skriver, "at trygheden ved at føle sammenhæng med mennesker, der bryder sig om en, er fundamentet for identitetdannelsen". (id s. 37).
Ud over at forstå hvem de selv er, vil være og hvem de vil omgås har de uledsagede børn og unge en anden stor opgave i, at lære det danske sprog, samfundsnormer og værdier. Muhammed, den afganske dreng fortalte, at i perioden på 8 måneder, på asylafdelingen i Gribskov kunne han slet ikke koncentrere sig om at lære dansk pga. usikkerheden om opholdstilladelse. Nu hvor han har boet i Viborg, på Center for Unge, i et år og gået på sprogskole, har han lyst til at lære dansk og har et ønske om at blive sygeplejeske, selvom han er klar over at det bliver svært. Han spiller fodbold, går til fitness og har herigennem etableret venskaber med danske unge, hvilket han sætter pris på. Som han siger; Jeg skal tale dansk for at lære dansk.

Mehran Zavari, som er pædagog på Center for Unge, siger om sproget: "Efterhånden finder man ud af , hvad der foregår i samfundet. Så længe man ikke forstår det, så har man blokeret. Bare det, at man kommer i gang med sproget, der er nøglen, så kan du komme videre, så er der ting og sager du begynder at forstå".

Konklusion
På Center for Unge i Viborg gav de uledsagede børn klart udtryk for, at de ønsker, at lægge fortiden bag sig og starte på et nyt liv i Danmark. De ønsker, at lære det danske sprog, vores kultur, normer og værdier. Selvom de unge på centret, som gav interview, er traumatiserede, virker de meget afklaret med deres situation og samtidig meget målrettet og fokuseret på deres fremtid. De udviser en drivkraft og viljestyrke, der forhåbentlig kan styrke deres livsglæde og tiltro på det fremtidige. Vi observerede, at selvom der er mange gode intentioner bag en aktivitet som fx fællesspisning, er den ikke helt uproblematisk. Vi tror det gælder om, at de unge kan forstå den pædagogiske proces, der skal finde sted, for at skabe de rette betingelser i deltagelsen og læringen i institutionens fællesskab. Den pædagogiske indsats kan her foregå i tilfældige situationer og sociale samspil, der kræver, at pædagogen må handle således, at de/den unge ikke bliver ekskluderet af fællesskabet. Sproget eller mangel på samme kan være årsag til konflikter, men sproget bliver samtidig en afgørende faktor, idet samtale og dialog parterne i mellem, kan belyse eventuelle misforståelser og få det bragt iorden ved pædagogens hjælp.
Vi kan herved konkludere; at pædagoger kan arbejde med uledsagede børn og unges identitetsforståelse, med henblik på inkludering i fællesskabet, ved at skabe tillid, omsorg, støtte for den unge. Pædagogen skal sørge for udviklings -og læringsmiljøer hvor den enkelte uledsagede unge kan lære sig det danske sprog, idet sproget "er nøglen" til at forstå samfundets værdier og normer. Samtidig skal pædagogen bestræbe sig på at den unge oplever sig som en del af et fællesskab, det være sig et fællesskab som har den unges interesse og som han kan identificere sig med, f.eks. et fodboldhold, bostedet, nogle klassekammerater o.a.

Perspektivering

Det Økonomiske perspektiv

Det er, med den kraftige stigning af flygtninge, en stor økonomisk udgift for den danske stat, som den har forpligtet sig til at tage sig af. Den enkelte uledsagede unge under 25 år, får personligt en introduktionsydelse svarende til starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik som i 2010 udgør kr. 5.267,-. Heraf skal de selv betale for deres bolig og alle øvrige udgifter til husholdning og aktiviteter. Derudover kommer kommunernes udgifter til drift af opholdsstederne heri også personalelønninger, integrationsprogram og særlig sprogundervisning. Den enkelte kommune skal sørge for den uledsagede unge, men får 100 % refusion fra staten (http://www.retsinformation.dk/ integrationsloven).

Det kulturelle perspektiv
På Center for Unge gør de meget ud af, at lære de unge om dansk kultur. De tager på ture, besøger museer og snakker i det hele taget meget om dansk kultur. Flertallet (danskerne) ser deres kultur som normal og de andres som afvigende. Nomalitetens rammer giver et afgrænset rum for acceptabel adfærd (Brejnrod 2009). Det er fx. i orden, at man har sin religion og at man beder 3 gange om dagen, det er bare ikke i orden, at gøre det på en arbejdsplads eller midt i Legoland.

Det historiske perspektiv
Fra midten af 1960`erne begyndte der at komme mange indvandrere især fra Tyrkiet og Jugoslavien til Danmark, inviterede som gæstearbejdere. Senere blev der stoppet op for indvandringen, samtidig kom reglerne om familiesammenføring. Igennem 70`erne og firserne kom der en del flygtninge fra Vietnam, Chile og Polen, men flygtningestrømmen er forholdsvis lav indtil midten af firserne og i 90erne, hvor der strømmer ind med flygtninge fra krigshærgede områder som Iran, Irak og Sri Lanka og et stort antal statsløse fra Libanon. I 90`erne voksede antallet af flygtninge fra Somalia og Afghanistan. I dag er antallet af indvandrere og flygtninge nået op på 320.563 personer svarende til 5,9 % af Danmarks befolkning.

Det politiske perspektiv
I den politiske kontekst er visionen om inkludering i det globale samfund at give alle mennesker muligheder for aktiv deltagelse i samfundet. Styringsredskaberne er internationale regler, konventioner og nationale love. Tænker vi i en dansk kontekst drejer det om, at give de uledsagede børn og unge mulighed for at handle i et demokratisk fællesskab. Ser vi i et samfundssyn, overrasker det, at andre lande fx tyskland tolker de internationelle regler og konventioner anderledes end Danmark. Det kan måske rygtes blandt flygtninge, at man i Danmark har en langsigtet intregrationspolitik, der behandler fx de uledsagede børn og unge på en etisk og værdig måde.

Litteraturliste

Brejnrod, Poul, Sociologi, 2009, Gyldendal, København.
Lauritzen, Marianne og Nørregaard, Stinne Marie (red.) Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt, 2002, Special-pædagogisk forlag, Herning.
Montgomery, Edith, Flygtningebørn, 2000, Dansk psykologisk Forlag, København Ø.
Pedersen, Carsten (red.), Inklusionens pædagogik, 2009, Hans Reitzels forlag, København.
Sørensen, Mogens, Dansk, kultur og kommunikation, 2009, Akademisk forlag, København.
http://www.retsinformation.dk/ Integrationsloven, 31 maj 2010, Birthe Rønn Hornbech.
http://www.retsinformation.dk/ Serviceloven, 21 september 2010, Socialministeriet.
http://www.centerforunge.dk/Center_for_Unge/Hjem.html
...Socialpædagogisk regelsamling, FN's menneskerettighedserklæring, ......
...Socialpædagogisk regelsamling, Børnekonventionen, ......

ULEDSAGEDE BØRN OG UNGE

mandag den 6. december 2010

Vores forforståelse

Livshistorie

Inklusion

SPØRGSMÅL TIL CENTER GRINDSTED

RAPPORTOPBYGNING