torsdag den 11. november 2010

For forståelse

Min for forståelse for uledsagede børn og unge.

Jeg har læst et sted at der sidste år kom mere end 600 uledsagede børn og unge til Danmark. Det kom i den grad bag på mig, at der kommer så mange. Jeg troede kun, at der kom ganske få. Uledsagede børn ikke er noget man hører ret meget om i dagspressen. Så en af mine for forståelser var, at de flygtninge der kommer hertil, mest er voksne mænd og familier bestående af far, mor og børn.

Jeg tror at flygtningen må være meget velorganiseret. Der må være et netværk, der organiserer transport, falske pas og papirer mm. Jeg frygter, at det er pengegriske kriminelle, der udnytter forældres frygt for deres barns liv og fremtid i hjemlandet og derfor er villige til at betale for at få barnet til et vestligt land, måske med håbet om selv at kunne følge efter.

Jeg tror at flertallet af de uledsagede børn er drenge og at de kommer fra lande som: Afghanistan, Iran, Irak. Somalia og palæstinenser fra den besatte vest bred.

Jeg tror at de kommer hertil med fly eller tog på falske papirer og som sagt at der er et netværk af ”hjælpere”. Jeg tror at de er meget bange, både for hvordan de vil blive modtaget, om de får lov til at blive, om de bliver sat i fængsel eller om de nogen sinde ser deres familie igen.

Jeg håber at der bliver taget hånd om dem, når de kommer og at de får den hjælp de har brug for fx psykologhjælp, klarhed over hvad der skal ske med dem, evt. sundhedstjek mm.

Jeg frygter at de bliver anbragt i flygtningelejre som fx Sandholm Lejren og at de kommer til at sidde i uge eller månedsvis og vente på at få deres sag behandlet.

Jeg tror, at når de har fået deres sag behandlet får de hjælp i form af ophold på en institution hvor kompetente pædagoger, psykologer, tolke og andre tager hånd om dem og hjælper dem med at inkluderet i det danske samfund.
Inga

1 kommentar:

  1. Hej Inga

    ja interessant at læse om din forforståelse, det bliver spændende at læse om hvordan din forforståelse er i slutningen af forløbet.
    Hilsen
    Susanne

    SvarSlet